Kurser

Læring i praksis for jordbrugere, der er nysgerrige på regenerativ udvikling. Relevant for konventionelle, pløjefri, øko og biodynamiske landbrug og gartnere.

Vores kurser tiltrækker jordbrugere fra hele landet. Fra planteavlere og grøntsagsproducenter til landbrug med husdyr. Fra landets største jordbrug til de mindste. Det giver god erfaringsudveksling på tværs.

Vores kurser har tit et alders-spænd på +50 år: Fra teenageren, der overvejer at overtage gården, til den 70årige, der ønsker nye perspektiver på sin bedrift.

All-in 4x2dage

Forløbet er under planlægning

Kom i dybden. Prøv metoderne i praksis. Skab 3-årsplan for din bedrift

  • På kurset har vi tid til at gå i dybden. og arbejder over flere gange med redskaber og metoder du bruger på din bedrift mellem mødegangene

  • En væsentlig del af forløbet handler om at bygge bro mellem viden og praksis. Det betyder at du mellem mødegangene for opgaver du løser på din bedrift.

    Målet er at du:

    1) Får kortlagt muligheder og udfordringer hos dig - vi giver dig redskaberne til at gøre det

    2) Sammen med os laver en 3årig bedriftsplan, baseret på dine forhold og muligheder

    3) tilegner dig kompentencer og værktøjer du kan arbejde videre med efter forløbet

  • Når du har gennemført all-in kurset bliver du medlem af Biomagine fællesskabet. Dit medlemskab inkluderer adgang til eksperter, materialer og tips & tricks.

    Medlemskabet giver dig også mulighed for at sparre med ligesindende kollegaer - og dele erfaringer omkring udfordringer og løsninger.

    All-in forløbet giver dig 1 års gratis medlemskab

Kursus om plante og jordsundhed

Hvad kan du selv gøre for at følge og understøtte den gode udvikling? Et praktisk kursus i observation, prøvetagning og analyse for landmænd og gartnere.

HVOR OG HVORNÅR:

Introkursus: Fredag d. 17. april kl. 13-16.30 (fysisk fremmøde, Øm Klostergaard, Lejre / Sjælland)

Online sessioner maj til september:

1. Jorden: Onsdag d. 13. maj kl. 13-14.3

2. Planten: Onsdag d. 10. juni kl. 13-14.30

3. Jord & planter: Onsdag d. 19. aug. kl. 13-14.30

4. Tolke analyser > Handling: Onsdag d. 23. sep. kl. 13-14.30

Afsluttende workshop: Onsdag d. 7. okt. 2026 kl. 13-16.30 (fysisk fremmøde, Palleshavegaard, Ringe / Fyn)

På kurset møder du Hanne Gundersen og Lotte Nystrup Lund fra Biomagine. Se mere om os her.

Kurset arrangeres i samarbejde mellem Biomagine og Jordvirke.

Vil du forstå, hvad der foregår i dine planter og i din jord? På dette kursus lærer du at undersøge, følge og understøtte plante- og jordsundhed på din bedrift. Med praktiske øvelser i marken får du konkret viden, du kan bruge i det daglige. Samtidig bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor I deler erfaringer og lærer af hinanden. Kurset løber fra april til oktober 2026.

Målgruppe: Landmænd og gartnere

Pris: Kurset er gratis, men du skal selv anskaffe redskaber

Tilmelding: Ønsker du at deltage, skal du skrive en mail med dit navn, bedrift og en enkelt linje om din motivation til anne@jordvirke.dk

AFHOLDT

Intro-kurser

Jylland & Sjælland

Sund jord og klimarobust landbrug

Gratis kursus i regenerativ forvaltning af landbrug og landskab. Kurset er et samarbejde mellem Biomagine og D&K Gruppen og målrettet fuldtidsbedrifter med planteavl, frugt/grønt eller husdyr.

Er du nysgerrig på regenerativt landbrug, jordfrugtbarhed og samspil mellem husdyr og afgrøder, produktionsarealer og natur, så er kurset noget for dig. Kurset henvender sig til øko, pløjefri, CA og konventionelle bedrifter. 

Kursister kan skrive sig op til et gratis gårdtjek og til at komme med i en lokal udviklingsgruppe. Se mere om det her.

  • Kurset giver dig en forståelse for jordens mikroliv. Du lærer om sund jord, og om hvordan jordens mikroliv påvirker tilgængeligheden af næringstoffer, jordstruktur, klima-robusthed, sygdomme, skadedyr, ukrudt og afgrøde-kvalitet.

  • Du får en intro til godt samspil mellem produktions- og naturarealer.

    Du lærer om nemme måder at måle biodiversitet på. Vores afsæt for måling er fugle, som er gode nyttedyr der spiser skadedyr og ukrudtsfrø.

  • Du får indblik i tiltag på bedriften, som understøtter sundhed og robusthed hos dyr og planter.

    Vi kommer omkring husdyrenes rolle, tiltag i mark og landskab, afgrødesammensætning og -valg.

    Du lærer om simple metoder til selv at følge hvordan det går med jordkvaliteten og bedriftens nyttedyr.

På kurset underviser Hanne Gundersen og Lotte Nystrup Lund fra Biomagine og Vibeke Duchweider fra D&K gruppen.

Se mere om os her

Vi får også besøg af en lokal landmand, som har erfaring i regenerative metoder.

HVOR & HVORNÅR

3. marts 2026 på Orremandsgaard Gods, Præstø / Sjælland

5. marts 2026 på Tjele Gods, 8830 Tjele / Jylland (kun venteliste)

Vi starter kl 9.30 og slutter 16.30

AFHOLDT

Brug en dag med regenerativ læring i praksis 

Undervisningsdag med markvandring, gennemgang af maskinpark og læring om regenerative metoder i praksis. Landmand Michael Meyer tager imod på gården Vilhelmshøj.

Vi får god tid til drøftelser af arbejdsgangen på gården. Du får garanteret masser af ny viden indenbords om metoder og maskiner, planteproduktion og husdyrhold (kvæg). Altsammen med et praktisk og regenerativt afsæt.

Tid & Sted

11. september 2025

Ankomst 10.30-11.00

Program fra 11.00 til 16.00

Vi mødes hos Michael Meyer på Vilhelmshøjvej 7, 4593 Eskebjerg

DAGEN ER UDSOLGT

Undervisningsdag

Undervisningsdag

AFHOLDT

Regenerative jordbrugssmetoder

2-dages kursus

16. og 17. juni 2025

Vi mixer faglige oplæg fra tre erfarne undervisere med praktisk ude-læring om jordsundhed, plantetrivsel og måle-metoder. Mandag aften griller vi i det hyggelige vineri på Frederiksdal Gods, som lægger rammer til kurset.

Undervisere

Hanne Gundersen, agronom og landbrugsrådgiver med speciale i plante- og jordsundhed. Har en international uddannelse i regenerativ dyrkning og to certificeringer i samspillet mellem planter, jord og mikroliv (food-soil-web).

MIchael Meyer, landmand på Vilhelmshøj. Har dyrket regenerativt siden 2016 og deler erfaringer fra mange års læring. Dyrker 350 ha agerjord, har kvæg, kompost-the anlæg og maskinpark tilpasset regenerativ drift.

Lotte Nystrup Lund, strateg og ph.d. i biodiversitet. Har arbejdet med grøn omstilling af virksomheder og samfund i +15 år. Deler viden om hvordan vi udvikler strategi og mind-set, og om forskning i regenerative tilgange

KURSET ER UDSOLGT

Spørgsmål?

Kontakt Hanne på tlf 6029 9553 eller Lotte på tlf 4280 1866

Få indsigt i kerneprincipper. Lær af landbrug med erfaring. Få udvidet netværket. Kom hjem med nye metoder til at skabe en klimarobust bedrift.

  • Kurset hjælper dig godt på vej med at:

    • Udvikle et lav-input landbrug med en sund økonomi

    • Forstå hvad jord, afgrøder og ukrudt ‘fortæller’ om tilstand og behov

    • Modvirke forekomsten af ukrudt og skadedyr med biologiske metoder

    • Starte opbygningen af klimarobuste marker, der lagrer tung nedbør til tørkeperioder

    • Komme på forkant af politik og love via drifts-metoder der reducerer behovet for kvælstof

    • Tiltrække næste generation til landbruget via en trinvis indføring af regenerative metoder

  • Kurset giver dig indsigt i:

    • Hvad du kan udfase, og hvordan du går igang - eller videreudvikler din bedrift

    • En landmands erfaringer med maskiner og markplaner - efter ni års læring i praksis

    • Nemme tests, der giver viden om hvordan du øger afgrødernes sundhed - og sikrer udbyttet

    • Biologiske gødningsmetoder, hjælp til afgrøder i overgangsfaser og vitaliserende behandling

    • Metoder til at følge din jords udvikling og styrke dens frugtbarhed og klimarobusthed år for år

  • Kurset er praktisk orienteret med oplæg, dialog og praktiske øvelser

    Du får både helt ny viden og konkrete metoder til at komme igang på bedriften

    Du får nyt måle-grej i hænderne, og så går vi udendørs og prøver metoderne af i jord og planter

    Undervisningen vil bygge på danske landmands-erfaringer, forskning og deltagernes spørgsmål

    Der bliver god mulighed for at drøfte egne dilemmaer og blive del af et netværk for videns-deling

Vært og lokation

Harald Krabbe, Frederiksdal Gods - vinbonde, entreprenør og landmand. Lægger skønne rammer til kurset på Lolland. Vi er på Frederiksdalvej 30, 4912 Harpelunde

Overnatning

Book værelse på Hotel Harmonien i Nakskov (selvbetaling) eller slå telt op gratis i godsets have med adgang til badeværelse.

Tid

Mandag d. 16. juni: Kl. 10 til 17 - med efterfølgende grill i vineriet

Tirsdag d. 17. juni: Kl 9 til 16

Tak til Fødevarealliancen som har støttet dette kursus

Målgruppe

Kurset henvender sig til økologiske, konventionelle, pløjefri og regenerative jordbrugere, der er interesserede i at integrere regenerative metoder i drift og udvikling

AFHOLDT

Intro-masterclass

Intro-Masterclass giver indblik i regenerative metoder og i den forståelse af landbruget, som ligger bag. Arrangementet skaber et rum, hvor lokale der er nysgerrige på det regenerative, mødes og bliver inspirerede sammen.

Vi holdt 3 masterclass i 2025

Skal vi holde masterclass nær dig? Saml en flok så kommer vi. Vi har god erfaring med at samle lokale netværk om en masterclass. Kontakt os for at høre mere.

Undervisere:

Hanne Gundersen, ekspert i jordbiologi og regenerativt landbrug

Lotte Nystrup Lund, strateg og ph.d. i biodiversitet og regenerativ strategi

1/2 dag med oplæg, dialog og netværk

  • Du får indsigt i hvad det regenerative landbrug er, og hvad den regenerative landbruger arbejder med på sin bedrift - det handler blandt andet om jordbiologi og plantesundhed.

    Du lærer om hvordan en levende jord hjælper dig med at:

    1. reducere vandingsbehov og brug af pesticider og gødning = spare tid og penge

    2. opbygge kulstof = robust jord der tåler færdsel, bliver varmere tidligere på året, og optager og holder på nedbør og næringsstoffer

    3. reducere mængden af ukrudt

    Kom med og få beviserne. Spørg løs og bliv inspireret.

  • Du får mulighed for at drøfte udfordringer, spørgsmål og muligheder.

    Vi snakker også om ønsker til kommende kurser og aktiviteter i Biomagine - vi lytter og tager gerne initiativ til nye tiltag

  • Der er tid til netværk, så du lærer andre landbrugere at kende fra dit område - med samme interesse som dig.

    Vi slutter dagen med en fælles bid mad - inkluderet i prisen

Målgruppen for masterclass’en er alle slags jordbrugere, gårde, godser, markedshaver og gartnere, konventionelle, økologiske, regenerative, biodynamiske. Alle med interesse for det regenerative er velkomne!

Biomagine

Menu

Kontakt os

Spørg løs eller del en idé med os. Vi glæder os til at høre fra dig