Biomagine

Biomagine er et fællesskab for dig, der er interesseret i en regenerativ tilgang til landbrug og landskab

Bedrifts-forløb hos landbrug igang nu - kontakt os for at høre mere

Den regenerative tilgang er relevant for alle - små og store landbrug, gartnere, herregårde, godser, markedshaver og industri. Vi samler konventionelle, økologiske, pløjefri, regenerative og biodynamiske jordbrugere - og du er også velkommen.

Biomagine er her for at fremme regenerativt landbrug

Vi samarbejder med landmænd, jordbrugere, fonde og foreninger for at skabe en robust fødevareproduktion og regenerativt land, der gavner biodiversitet, klima, miljø og sundhed

Vores fokus er praktisk implementering. Vi støtter jordbrugeren i marken med at udvikle regenerative systemer, der virker i og omkring landbruget

Fremtidens bæredygtige landbrugssystem

En regenerativ landbruger arbejder aktivt på at opbygge jordens sundhed og skabe de bedste rammer for at dyr og planter trives i og omkring markerne.

Ved at fremme jordens mikroliv, øge planternes naturlige næringsoptagelse og udfase afhængighed af kemi, kan regenerativt landbrug levere sund mad med masser af vitaminer, mineraler og fibre.

Den regenerative tilgang binder kulstof i jorden, mindsker klimabelastningen, styrker robustheden i vildt vejr … og øger biodiversiteten i landbrug og landskab.

Samarbejdet med naturens processer er win-win for alle.[IF1

Om os

Biomagine er et fællesskab om regenerativt landbrug stiftet af:

Landbrugsrådgiver og ekspert i jordbiologi, Hanne Gundersen

Phd. i biodiversitet og regenerativ transformation, Lotte Nystrup Lund

Vinbonde og stifter af landbrugs-fællesskabet Agrifos, Harald Krabbe

Samarbejdspartner

Biomagine’s faste samarbejdspartner er Michael Meyer fra Vilhelmshøj på Sjælland

Michael har dyrket 350 hektar regenerativt siden 2016 og deler sine erfaringer her i fællesskabet

Michael underviser på vores kurser og lægger gård til inspirationsture

Vi mener

“Det regenerative landbrug er ikke bare et nyt sæt metoder. Det er et nyt mind-set. Derfor skal vi støtte hinanden i praksis og lære af andres erfaringer.”

—Hanne, Lotte og Harald

Biomagine

Menu

Skriv til os

Nysgerrig på samarbejde, et kursus eller noget helt tredje?