Unge jordbrugere

– næste generation er grøn

Grøn læring på skoler i hele Danmark

Forestil dig en fremtid hvor Danmarks grundskoler, højskoler og landbrugsskoler uddanner unge, der har haft hænderne i en levende jord og øvet sig i at samarbejde med naturens processer og liv. Dét er kernen i vores samarbejde med skoler over hele landet

Ved at dyrke regenerativt lærer unge om planetære grænser, økologiske kredsløb og grøn forvaltning med både hånd, hjerne og hjerte. Når du som ung får erfaring med at forbedre jordens sundhed og skabe synergi med naturens mangfoldighed - så tror vi på at det grønne mind-set hænger bedre fast

Derfor samarbejder vi i Biomagine med

Alle 16 landbrugsskoler i Danmark

Den Regenerative Jordbrugsskole

Netværket Jordbrugets Dannelsespotentiale

Læs mere om det hele herunder

Danske Landbrugsskoler har fået godt 86 mio. kr. til at gøre landbrugs-uddannelsen til grobund for grønne forandrings-agenter

Medstiftere af Biomagine, Lotte & Hanne samarbejder om at udvikle grønne mind-set, fysiske trænings-miljøer og nye undervisnings-materialer til alle landbrugsskolerne

Den Regenerative Jordbrugsskole tilbyder en grundlæggende indførsel i det regenerative jordbrugs teori og praksis. Det handler om at dyrke mad til mennesker

Hanne fra Biomagine underviser hvert år jordbrugsskolens elever i jordsundhed

Netværket Jordbrugets Dannelsespotentiale samler efterskoler og højskoler om grøn læring i praksis

Elever sår, passer og høster afgrøder, hvoraf meget bliver til mad på skole-tallerkenen

Lotte fra Biomagine er med i netværkets styregruppe og vidensdeler løbende

Netværket for Jordbrugets Dannelses-potentiale er skabt for at vidensdele og muliggøre udbredelsen af jordbrugs-samarbejder på kostskoler i Danmark

Netværket for Jordbrugets Dannelses-potentiale har lavet en vidensamling fra pionérskoler

Skolerne deler erfaringer i en gratis håndbog. Her finder du inspiration om fem emner:

1/ Dannelse i Jordbrug, Natur og Mad

2/ Jordbrug i praksis

3/ Køkken

4/ Sundhed og trivsel

5/ Skoleorganisering

Netværket er for skoleledere, kokke, jordbrugere, pedeller, undervisere og andre der er nysgerrige på dannelses-projekter i kostskole-regi. Både efterskoler, højskoler og landbrugsskoler er velkomne :)

”Vi får snakket om ‘vigtige’ ting i børnenes liv, det gør at uderummet ikke kun er et fagligt rum, men også et rum der udvikler, danner og bliver et fortroligt frirum”

- Christian Lykou, Lærer Gørding skole

del af Netværket Jordbrugets Dannelsespotentiale

Biomagine arbejder for at det regenerative mind-set bliver en naturlig del af den læring, Danmarks unge møder på deres vej